Vi kan vist hurtigt blive enige om, at velplejede negle er en af de smukkeste accessories. De udstråler overskud og sans for detaljen – både til hverdag og til fest. Desværre er vi ikke alle født med naturlige Hollywood-værdige kløer, og de fleste af os bliver nødt til at gøre en indsats for dem. Men bare rolig, vi har lavet en DIY-negleguide til dig, så dine negle kan blive on point.

Naked Nails

Nøgne, velplejede negle er et sikkert hit. Det er yndefuldt, underspillet og perfekt til hverdag. Det eneste, de kræver, er en hjemmemanicure en gang om ugen for at vedligeholde det velplejede look.

Det skal du bruge:

  • En rosenpind til neglebåndene
  • En neglefil – vælg evt. en sand- eller glasfil, som er blid mod neglene
  • En neglebuffer til at fjerne riller i neglene
  • Negleolie

Sådan gør du:

  1. Skub forsigtigt neglebåndene tilbage med rosenpinden.
  2. Fil neglene i din yndlingsform. Hvis du har skrøbelige negle, kan det være en god idé at gøre dem firkantede (ish) med bløde kanter. Det vil mindske risikoen for, at neglene knækker.
  3. Fjern rillerne oven på neglen med neglebufferen.
  4. Påfør negleolie på neglene, og dup lidt ekstra olie på neglebåndene.

Tip!
Vil du gerne pifte neglene op, men bevare det nøgne look? Påfør en transparent shine-neglelak eller en neglelak i en nude-beige farve.

Negleolie fra Sally Hansen, MATAS, 59,95 kr.

Neglefile fra M. Cosmetics, MATAS, 19,95 kr. for 2 stk.

Neglepolérsæt fra Mavala, MATAS, 119,95 kr.

Neglepinde fra Matas Striber, MATAS, 26,95 kr. for 8 stk.

Classic Colours

En flot farvet neglelak er en klassiker, som aldrig går af mode. Røde nuancer giver en classy og ladylike vibe, mens mørke nuancer som sort og dyb bordeaux giver et edgy tvist.

Det skal du bruge:

  • En basecoat
  • En neglelak i din yndlingsfarve
  • En topcoat

Sådan gør du:

  1. Påfør basecoaten, og lad den tørre. Basecoaten sørger for, at du undgår misfarvninger på neglene, og får din neglelak til at ligge pænere.
  2. Læg et-to lag farvet neglelak og lad det tørre.
  3. Afslut med en topcoat, der forsegler lakken og får den til at holde længere.

Basecoat fra Nails inc, MATAS, 145 kr.

Neglelak fra Essie, MATAS, 99,95 kr.

Neglelak fra Nilens Jord, MATAS, 99,95 kr.

Topcoat fra OPI, MATAS, 100 kr.

Crazy & Creative

Synes du, at nøgne negle og klassiske farver er kedeligt? Så er denne guide til dig. Du kan nemt skabe blikfang på neglene ved at lave din egen unikke nailart. Om du er til striber, bogstaver eller mønstre er helt op til dig – det er kun fantasien, der sætter grænser!

Det skal du bruge:

  • Basecoat
  • En neglelak i din yndlingsfarve
  • En (eller flere) neglelakker
  • Dekorationsværktøjer

Sådan gør du:

  1. Start med at påføre basecoaten, og lad den tørre.
  2. Påfør neglelakken, som skal være baggrunden for dit mesterværk. Lad den tørre.
  3. Nu kommer vi til det sjove. Brug dit værktøj til at lave prikker, striber, bogstaver eller hvad end, du har lyst til – her er det kun fantasien, der sætter grænser!
  4. Afslut med en topcoat.

Tip!
Har du ikke haft tid til at købe dekorationsværktøjer, eller er det sidst på måneden? Så kan du nemt og hurtigt lave små runde prikker på neglene med bagsiden af en knappenål. Smart, ikke?

Neglelak fra Sally Hansen, MATAS, 89,95 kr.

Neglelak fra Essie, MATAS, 99,95 kr.

Mini-neglelakssæt fra Depend, MATAS, 139,95 kr.

Dekorationssæt fra Depend, MATAS, 129 kr.

På udkig efter et pro paint job?

Nogle gange må der professionelle til! Som for eksempel hvis du gerne vil have mere længde på neglene eller i det hele taget bare ønsker et perfekt resultat. Beauty Care i Nørrebro Bycenter er en skønhedsklinik, der har specialiseret sig i shellac-, akryl- og gelenegle. De kan opfylde dine vildeste negleønsker og garanterer en lang holdbarhed. Det eneste, du skal gøre, er at læne dig tilbage, så teamet kan gøre dig lækker. Love it!