Mange forbinder farvelægning med deres barndom, men i de seneste år er kunsten at farvelægge blevet mere end bare en leg for børn. Farvelægning kan være terapeutisk og afstressende og produktionen af malebøger til voksne er vokset de seneste år. Vi har taget en snak med den seje Nørrebro kunstner Mija Byung, om hendes inspirationskilder og hendes forhold til Nørrebro. Mija har også illustreret Nørrebro-plakaten, som du finder i vores nyeste magasin.

Du har illustreret Nørrebro-plakaten på forrige opslag. Hvilke tanker gjorde du dig, da du sad med blyanten i hånden?
Jeg ville gerne illustrere den følelse, man får, når man er allermest forelsket i kvarteret. Dagen hvor solen skinner og det smitter af på stemningen på gaderne og man møder den helt rigtige ven at dele bydelen med.

Hvad synes du kreativitet gør for krop og sind?
Det kan være mange forskellige oplevelser. Nogle gange når jeg tegner for min egen nydelses skyld, er det nærmest en meditation. Når kreativitet er mest interessant, er når et projekt gør mig lidt usikker, den usikkerhed transformerer jeg til en motivation eller en energi, som jeg bruger til at udvikle mig, hver gang jeg tegner, maler, bygger eller hvad det nu kan være, jeg har gang i.

Hvordan opstod dit kunstnernavn ”Seoul”?
Det var lidt tilfældigt. Da jeg skulle lave en Instagram account, legede jeg lidt med nogle ord og endte med at kalde mig selv ‘buddyandseoul’, hvilket lyder som body and soul, men betydningen er mere en homie fra Seoul, hvor jeg er født. En lille fun fact er, at Seoul egentligt bare betyder ‘storby’ eller ‘hovedstad’ på koreansk, så det passer ret fint, at jeg bor i København.

Hvad karakteriserer dine illustrationer og hvor finder du inspiration?
Jeg har altid været rigtig glad for at tegne ‘characters’, altså menneske inspirerede figurer. Og apropos Instagram, så er det en overflod af mennesker, kulturer og kreativitet, som jeg bruger rigtig meget til at finde inspiration.

Dit yndlingstegneredskab?
Det har i mange år været de samme tre redskaber, som følges ad som et sæt hos mig: 0,7 mm stiftblyant, Artline Ergoline 3400 Pen Fine 0.4 mm Tip og en geometritrekant.

Du har boet mange år på Nørrebro – hvordan har det været?
Jeg er opvokset i Sønderjylland, 15 km fra den tyske grænse, men emigrerede til hovedstaden i 1998 og flyttede ind i Nordvest en grå februar dag i år 2000. De sidste næsten 20 år jeg har haft min gang på Nørrebro og i Nordvest, er bydelene jo transformeret til uigenkendelighed. Jeg kan anbefale at man ser filmen Pizza King, som blev filmet dengang, jeg flyttede til byen og Nørrebro og NV mest bestod af brugtbilsforhandlere efter Runddelen. Jeg har altid været glad for både Nørrebro og for at bo i NV. Bydelen gennemgår en super interessant udvikling lige nu, hvor der er enormt meget fokus på byrum og kreativt erhverv. Jeg håber inderligt at der fra kommunens byplanlæggere, bygherrer og lokalsamfundet, bliver fundet en sund balance i bydelen, så beboerne også får lov til at præge byudviklingen og der bliver rum til aktivisme. Det er altid sundt for en by at lade folk få en aktie og noget med ansvar i deres lokalsamfund, og hvis der er en bydel, som kan byde ind med noget på den front, må det være Nørrebro/NV, hvor DYI-mentaliteten og aktivismen har dybe rødder.

Har du et favorit chill-out sted på Nørrebro?
Jeg chiller bedst ud, når jeg går tur. Så har jeg en rutinerute fra NV ned af Nørrebrogade, ind igennem Assistens Kirkegården, forbi Folkets Park, igennem Blågårdsgade, over Dr. Louises Bro og søerne og ind i Botanisk Have, hvorfra jeg egentlig kan blive ved med at gå i hvilken som helst retning, hvis jeg har tid nok.

Street art er en af dine store passioner. Hvad er det helt særlige ved denne ‘kunstform’?
Formatet og gadens galleri. Det er helt sikkert det mest særlige, at man kan slå sig selv op i byrummet og alle er inviterede til fernisering, så længe det bliver hængende. Og det midlertidige aspekt er også interessant og skaber en god dynamik. Og så er det en social måde at arbejde på, da man ofte aftaler med andre at tage en dag sammen til at producere en væg. Derudover så er det virkelig en teknisk disciplin at arbejde med spraydåser. Der er udfordringer til 20 år i at lære forskellige teknikker og til at blive god til farvekombinationer.

Du arbejder med organisationen ’Turning Tables’. Kan du beskrive, hvad det går ud på?
Turning Tables er en NGO, som arbejder med marginaliserede unge. Vi har afdelinger i Kenya, Myanmar, Jordan, Sverige og Danmark og arbejder på at udvide med Tyskland lige pt.

I Danmark, hvor jeg er tilknyttet som arkitekt, bygger jeg mobile musik og foto-filmstudier i 20 fods containere, som bliver transporteret rundt på asylcentrene, hvor vores hold af dygtige instruktører underviser uledsagede unge i de forskellige kreative discipliner. Vi har alle forskellige professionelle kunstneriske baggrunde som: musikere, filmfolk, fotografer og digtere og bruger det aktivt til at workshoppe med de unge og give dem forskellige muligheder for at udtrykke sig. Nogle gange er det lettere for en teenager, at skrive et digt eller en sang om de ubærlige oplevelser de kommer med i bagagen, end at sidde i et klinisk psykologforløb. Vi samarbejder med Røde Kors og Red Barnet omkring rammerne.

Du er også uddannet arkitekt. Hvis du kunne bygge hvad som helst på Nørrebro – hvad skulle det så være?
Uh, det er et stort spørgsmål. Så må jeg hellere give et stort svar. Jeg ville gerne have en stor bakke, fordi det er så sjældent, at man kommer op i højden i vores land og den kunne glimrende fungere som snowpark om vinteren, hvor jeg kunne snowboarde istedet for at tage til Vallåsen i Sverige. Jeg ville gerne inddrage flere gader og områder i den sorte firkant. Hele vejen fra tomten på hjørnet af Stengade/Baggesensgade mod Folkets park og ned til Korsgade Hallen, så man kunne få en ordentlig pist. Inde i bakken ville jeg implementere flere funktioner, som knytter sig til området, med musikstudier, konferencelokaler, boliger og hostel, storkøkken og fællesfaciliteter. Det social-kulturelle betyder meget for mig og det kræver, at man faciliterer rum til at samle lokalsamfundet, så det kan udfolde sig.

Færdiggør sætningen; Nørrebro giver mig mulighed for at … 
Spise noget lige meget hvor sent det er. Der er ALTID noget, som har åbent. Det gælder altså ikke for alle bydele i vores hovedstad. Og så føler jeg, at her er en ekstrem rummelighed og at jeg kan snakke frit. Jeg tror, at ekstremer strækker sig lige langt i begge ender. Så når noget er rigtigt presset (som Nørrebro jo er af og til), så er der mindst lige så meget, som er helt vildt fantastisk. Nørrebro må siges at være en af de områder i landet, som rummer mest af alting og er en liga helt for sig selv.

Vil du se mere til Mija og følge hendes spændende projekter, så find hende på Instagram under @buddyandseoul.


Download Nørrebro-plakaten af Mija Byung her.
Print den ud, farvelæg og hæng op!