De grønne planter har sneget sig ind i vores hjem igen – og er lige nu i alle boligmagasiner og på alle boligblogs. Og vi elsker dem!

Go Green i din bolig!

De grønne planter er både smukke at se på, og så gør de noget godt for os. Forskning viser nemlig, at planter tricker dine glædeshormoner, og så renser de luften for støvpartikler og CO2. Det kan derfor godt betale sig at fylde lejligheden med små og store planter.

Hører du til dem, der ikke lige får vandet dine planter ugentligt, så frygt ikke. Der findes nemlig flere grønne planter, som er nærmest umulige at slå ihjel, som Svigermors skarpe tunge eller Mosteraplanter, som kræver minimum af pleje. Læs mere om de to planter her, og se det smukke udvalg af grønne planter nederst.

Svigermors skarpe tunge

Sansevieria Trifasciata

Bajonetplanten med det skønne navn Svigermors skarpe tunge, er ekstra god til at omdanne kuldioxid til ilt, når det er mørkt. Den kaldes netop derfor også ’sovekammerplanter’, fordi den er perfekt i soveværelset, hvor den forsyner rummet med frisk luft hele natten.

Bonusinfo: Svigermors skarpe tunge er næsten umulig at slå ihjel og lukker bare ned, hvis den ikke får vand. Så den er helt perfekt til dig uden grønne fingre.

Fredslilje

Spathiphyllum Mauna Loa

Placér din fredslilje i entréen. En fredslilje reducerer nemlig giftstoffer som benzen, ammoniak, acetone og ethyl, og her kan den stå fredeligt og forhindre, at giftstofferne spreder sig fra rum til rum.

Bonusinfo: Planten elsker regnskovens høje luftfugtighed, så den må aldrig tørre ud – giv den derfor en tur under bruseren med jævne mellemrum.

Fingerfilodendron Monstera

Deliciosa

Mostera-planter er meget moderne og kendt som den helt store blogger-plante, fordi den er så utroligt dekorativ med sine store fingerlignende blade (deraf navnet fingerfilodendron). Men planten er også virkelig nem at passe, så den er også god for dig, der ikke lige får vandet dine planter ugentligt.

Bonusinfo: Planten hører oprindeligt hjemme i den tropiske regnskov, hvor de fingerlignende blade beskytter dyr og jord mod kraftige regnskyl.

Tip: Har din monstera vokset sig stor, så sæt en mospind eller blomsterpind ned i krukken. Så har planten noget at støtte sig til og vil gro mere lodret.