Vidste du, at ordet bøller er opfundet på Nørrebro? At Superkilen har byinventar fra 57 forskellige lande i hele verden? Og at Lygtevej engang var en å? Bliv klogere på din bydel her, hvor vi har fundet 10 sjove og historiske facts om Nørrebro

#1

Lygten er navnet på den vej, som Nørrebro Bycenter ligger på, men det er ikke kun en vej. Det er også en å

Under den vej, der hedder Lygten, og som strækker sig fra Tagensvej til Nørrebrogade, løber der en å. Det er den såkaldte Lygteå. Lygteåen løb mellem den nu tørlagte Lersøen og Bispeengbuen, hvor den løb sammen med Ladegårdsåen. Lygteåen er der faktisk stadig. Den løber bare i rør under vejen i dag.

#2

Superkilen består af byinventar fra 57 lande

Vidste du, at Superkile består af intet mindre end 100 forskellige stykker byinventar, træer og planter fra 57 lande? Langs Superkilen finder du blandt andet bænke fra Tyrkiet, skraldespande fra England, japanske kirsebærtræer, amerikanske fitnessredskaber, et marokkansk springvand, en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere. 

De store palmer, der skaber en særlig stemning på den sorte plads kommer desuden fra Kina. De store palmer kan klare sig i frostgrader, hvilke kun få palmesorter kan. Derfor overlever de selv de koldeste vintre i Danmark. 

Superkilen, der består af den røde plads, den sorte plads og den grønne park, er designet af BIG, Tapotek1 og Superflex, og den stod færdig i 2012.

#3

Vandet, der løber skjult under vejene på Nørrebro, skal vendes om og løbe opad

Vandløb løbe opad? Det kræver vist en forklaring…

Nørrebro og Nordvest blev engang gennemskåret af vandløb på kryds og tværs. Det mest tydelige levn fra den tid er navnet Åboulevarden, som er den store trafikåre mellem Frederiksberg og Nørreboulevarden. 

Under Åboulevarden løber “Ladegårdsåen” i rør. Det har ofte været oppe i debatten, at åen skulle fritlægges, som det blandt andet er sket med Århus Å. Planerne lader dog ikke til at blive til noget. Dels vil det nok koste nogle milliarder, og dels er det nu planen, at dele af åen i stedet skal løbe opad. Det lyder underligt, men det er mening med galskaben. Det handler nemlig om at beskytte København mod skybrud.

Københavns Kommune og omegnskommunerne er gået sammen om en plan, der skal lede vand fra skybrud opad via en del af åsystemet på Nørrebro og ud i Damhussøen og derefter ud i Kalvebodbugten. Damhussøen er egentlig Ladegårdsåens udspring, så hvordan kan det nu lade sig gøre?

Det er muligt, fordi det trods alt kun drejer sig om den del af åsystemet, der hedder Grøndalsåen. Grøndalsåen løber – også i rør – fra Damhussøen og forbi Flintholm og ud i Ladegårdsåen. Det sker cirka ved Bispeengbuen. Damhussøen er blevet inddæmmet så meget, at vandspejlet ligger 3 meter lavere end dengang, da Ladegårdsåen var fritlagt og løb ud i Søerne ved København. Det skete lige omkring Søpavillionen.  

#4

Bispebjerg er opkaldt efter køer og ikke efter kirkelige bisper

I gamle dage gik der kvæg frit omkring på Bissebjerg bakke. Og nej, vi skriver ikke forkert, for det hed området dengang. Før Bispebjerg Hospital blev bygget, var området et sted, hvor kvæget fik lov til at græsse frit. “Bisse” kommer fra det bidsel, som kvæget havde i munden, og som blev brugt, når det skulle bindes fast.  

Da Bispebjerg blev udbygget og hospitalet opført, lød Bissebjerg ikke længere så godt. Der var kritiske røster mod at opkalde en bakke efter et stykke mundlæder mellem nogle køers gummer. Derfor valgte man i stedet navnet Bispebjerg. Senere kom så Grundtvigs Kirke til. Den er stor og mægtig og ligner et sted, hvor en Bisp kan holde til. Men sådan forholder det sig ikke.

#5

Engang var Nørrebro en landsby, og den hed Serridslev. I dag er den landsby på mystisk vis forsvundet

Tilbage i middelalderen tilhørte Nørrebro landsbyen Serridslev. Det var der faktisk store dele af både Nørrebro og Østerbro, der gjorde. Serridslev er nævnt helt tilbage i 1186. Engang lå der også en kongsgård ved Serridslev. 

Kong Frederik 1. forærede i 1527 Serridslevs jorder til rådmændene i København som tak for deres støtte i kongens opgør med sin forgænger, Christian d. 2. 

Der er blevet gravet grundigt efter rester fra Serridslev. En placering både ved Vibenhus Runddel og ved Tagensvej er blevet undersøgt, men det er stadig et mysterium, hvor selve landsbyen, der ejede Nørrebro, lå. 

Der er en vej ved udkanten af Fælledparken, der hedder Serridslev. Det er måske det tætteste, man kommer på Nørrebros vugge i dag.

#6

Ordet “bøller” er opfundet til Nørrebro

Engang var det ydre Nørrebro det første Christiania. Det var tilbage omkring slutningen af 1800-tallet. Dengang var der mange tabte eksistenser fra København, der holdt til ude ved Lersøen. Den sø er i dag indtørret og væk. Den lå cirka der, hvor Lersø Park Allé løber i dag. 

Det var ikke Guds bedste børn, som boede ved Lersøen. De var fattige, og mange havde været på kant med loven. Dette sammenrend begyndte man på et tidspunkt at omtale som Lersø Bøllerne. Det skyldtes den helt konkrete årsag, at derude i det fugtige område ved Lersøen voksede der mange bølleplanter, som er navnet på en plantegruppe, der gerne vokser i vådområder. Siden har brugen af ordet spredt sig og fået en mere dyster klang, samtidig med at den oprindelige betydning er gået i glemmebogen.

#7

Nørrebro Station lå engang i Nørrebro Parken

Nørrebro Station fik først sin nuværende placering i 1930. Det var dengang, man opførte den højbane, der stadig løber i udkanten af det ydre Nørrebro (Linje F). Før den tid løb der et andet sted en jernbane i gennem Nørrebro. Det gjorde der i den kile, der går fra Nørrebro Parken og igennem Den røde Plads. Banen fortsatte videre ud af byen helt til Slangerup i Nordsjælland. Banen blev faktisk på et tidspunkt kaldt for Slangerupbanen.

Det kostede mange stop i trafikken i Nørrebro, når toget skulle forbi. Og hver gang skulle der en jernbanemand ud og vinke med et flag, og en bom skulle gå ned. Det var ikke særlig praksis, så derfor blev jernbanen med tiden løftet op og flyttet væk fra den nuværende Nørrebro Parken. 

#8

Forbrydere fra København kunne undgå straf, hvis de slap ud af Nørrebro ved at springe over Lygteåen

Engang markerede Lygteåen bygrænsen for København. Det kunne en forbryder, der var på flugt fra Københavns politi, udnytte til sin fordel. Ovre på den anden side af Lygteåen begynder Brønshøj-Rødovre sognekommune, og sprang man derover, så kunne man være heldig at slippe væk fra lovens lange arm.

Københavns politi havde nemlig ingen myndighed på den anden side af Lygteåen. Derfor måtte politiet indstille deres jagt, hvis en forbryder sprang over åen for næsen af dem. Det var på mange måder, som man kender det fra amerikanske film. I Hollowood-film handler det ofte for forbryderne – eller de uretfærdigt forfulgte – om at nå over grænsen til en anden delstat. Lykkes det, må politiet hugge bremserne i og indstille jagten. Engang herskede der på Nørrebro den slags Hollywood-forhold.

#9

Den grønne sti er lavet på en gammel jernbanestrækning

Vidste du, at der allerede var plads til den grønne sti, da den blev anlagt i 2008? Fra Roskildevej til Tagensvej følger den grønne sti nemlig et gammelt jernbanespor. Jernbanen var en del af den indre godsring, der gik mellem Valby Langgade og Lyngbyvej gennem Frederiksberg og Nørrebro. Den indre godsbane blev nedlagt i 1930, og erstattet af Godsbaneringen, der går via Nørrebro Station.  Som med andre jernbaner oplever man byen fra bagsiden, hvilket planlæggerne af den grønne sti har udnyttet til at skabe en grøn rute gennem bydelene. Den grønne sti åbnede i 2008.

#10

Nørrebro blev multietnisk, fordi nørrebroerne flyttede til sydkysten

Nørrebro er i dag et meget farverigt kvarter med indbyggere, der har deres rødder rundt omkring i hele verdenen. Det er der en helt naturlig årsag til. 

Efter Anden Verdenskrig voksede forstæderne ved Københavns sydkyst sig større og større. Det var i stort omfang familier fra Nørrebro, der flyttede derned. Drømmen om eget parcelhus med have og carport var noget, der trak hos arbejderbefolkningen på Nørrebro, der havde fået nok af små lejligheder med toilet i gården og dårlig isolering. 

Det betød, at der pludselig var mange lejligheder, der stod tomme på Nørrebro. Og når udbuddet er så stort og efterspørgslen tilsvarende lille, så falder priserne på boligerne helt naturligt. Det var i den periode, at gæstearbejderne, som de dengang hed, flyttede til Nørrebro. Mange af dem var arbejdere med lavtbetalte jobs. For dem var det naturligt at flytte til Nørrebro, fordi her kunne de bedre få deres penge til at slå til. 

(Tak til Allan Mylius Thomsen for inputs til flere af fortællingerne om Nørrebros historie)