Café på Nørrebro

Leder du efter en god café på Nørrebro til morgenmad, brunch eller en hyggelig frokost? Her finder 11 forslag til populære caféer på Nørrebro med hver deres specialitet på menuen og i vidt forskellige prisklasser. Lige fra de små hyggekroge og kaffebarer til Insta-venlige anretninger og store buffeter. Brug oversigten og find hurtigt frem til din nye yndlingscafé på Nørrebro. Skulle du være på udkig efter et sted at spise aftensmad, bør du også tjekke vores forslag til spisesteder på Nørrebro ud.

  1. Café Auto – God mad hele dagen
  2. Friheden – Den skjulte café på Nørrebro
  3. Arrebo – Fantastisk kaffe på ydre Nørrebro
  4. Sidecar – Morgenmad, brunch og asiatisk streetfood
  5. Heaps Good Café – Den australske café på Nørrebro
  6. Bevar’s – Som at være derhjemme
  7. Café Sirius – Et godt valg for familien
  8. Fovl – Et blandet menukort i Nordvest
  9. Café 22 – Hyggelig café ud til søerne
  10. Social Coffee Shop – Vegetarisk mad og god kaffe
  11. Stefanos Mad & Kaffe – Design din egen brunch platte

Café Auto – God mad hele dagen

Slingrer du en smut ned af Griffenfeldsgade, kommer du før eller siden til en café på Nørrebro, som må siges at være helt sin egen – bogstaveligt talt – der ligger nemlig ikke andre caféer lige i nærheden. I lokalerne fra det, der engang har været et autoværksted, har ejerne bag de toppopulære Café Pixie og Café Taxa i indre København, udvidet med et nyt koncept, Café Auto. Et mødested for de lokale nørrebrogensere til morgen-, middag- og aftensmad, hvor stemning er afslappet og uformel.

Café Auto er tydeligt fransk inspireret. Det ses både i indretningen og på menukortet, som udskiftes i løbet af dagen. Morgenmaden serveres fra 08.30 (10:00 i weekender) og helt frem til 16:00, hvorefter køkkenet åbner op for en lækker aftenmenu klokken 17:00. I de tidlige timer af dagen kan du se frem til hjemmelavet brød og bagværk, røræg, yoghurt og pandekager mens frokosten byder på det bedste gammeldags, danske smørrebrød, burger med fritter og chevre chaud og meget mere. Til aften kan du i stedet lade dine smagsløg forkæle med steak frites, cannelloni eller simreretten. Dertil har caféen på Nørrebro et overraskende fint vinkort, hvor du ikke skal af med en formue.

Adresse: Griffenfeldsgade 22, 2200 København N

Telefon: 35355558

E-mail: hej@cafeauto.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Cafe Auto (@cafeauto) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Café Auto?

Café Auto byder på lækker mad og drikke til en rigtig fornuftig pris centralt placeret på Nørrebro. Det er et oplagt pitstop både før og efter en hyggelig gåtur på Assistens Kirkegård.

Nice to know om Café Auto:

Prisniveau
Middel
(Ca. 150-250 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Torsdag 08.30-23.00
Fredag 08.30-00.00
Lørdag 10.00-00.00
Søndag 10.00-21.00

Takeaway
Nej

Udeservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Find vej til Café Auto

Se menu
Bestil Bord

Du skal huske at bestille bord ved selskaber på flere end 8. Det er ikke muligt at reservere bordene udenfor.

Friheden – Den skjulte café på Nørrebro

Hører du til Nørrebros skatermiljø, så kender du uden tvivl Friheden. En lille oase skjult bag Nørrebro Skatepark, Esromgade og de grønne arealer omkring Nørrebroruten. Friheden er en ærlig café, hvor du kan få serveret dagens tre måltider til en god pris, mens tonerne fra Københavnske vinyl-djs strømmer ud i lokalet i et afbalanceret lydniveau. Det er afslappet, men cool helt ind til benet. Menukortet følger ikke noget stramt koncept, og der er derfor gode muligheder for at opleve noget nyt og spændende, når man besøger Friheden.

Fra 09.00 til 12.00 kan du bestille diverse retter med æg, hjemmelavet yoghurt og grød. Herefter serverer Friheden lækre sandwich og supper som frokostanretninger indtil klokken 16.00. Aftenkøkkenet åbner 17.30 og har som oftest både en fisk-, kød- og vegetarret på menuen. Kan du lide at prøve mange forskellige ting, er det helt oplagt at tage en delemenu, hvor hele bordet får lov til at prøve lidt forskellige retter fra aftenmenuen. Der bliver uden tvivl gjort en dyd ud af at håndtere råvarerne med respekt, og derfor kan du også se frem til et rigtigt lækkert måltid.

Adresse: Esromgade 15, 1 1, 2200 København (du skal dog gå om på den anden side af bygningen, hvor du finder Friheden mellem minirampen og Skateparken ud til cykelstien)

E-mail: info@frihedenkbh.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Friheden (@frihedenkbh) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Friheden?

Du skal besøge caféen på Nørrebro, fordi det er en lille skjult perle, som går op i at levere en god madoplevelse hver dag. Det er et sted, hvor man tør at eksperimentere, og hvor du aldrig kan forvente helt det samme.

Nice to know om Friheden:

Prisniveau
Middel
(Ca. 150-300 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-onsdag 09.00-24.00
Torsdag 09.00-01.00
Fredag-Lørdag 09.00-02.00
Søndag 09.00-18.00

Takeaway
Nej

Udeservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Find vej til Friheden

Se menu
Bestil Bord

Arrebo – Fantastisk kaffe på ydre Nørrebro

På ydre Nørrebro ligger den lille, spektakulære café, Arrebo. Det første, der springer én i øjnene, når man træder ind i hjørnecaféen, er de iøjnefaldende, kvadratiske fliser på disken, som skiller sig ud fra den ellers minimalistiske indretning. Stemningen er i top, og snakken går lystigt i alle krogene. Og det er bestemt ikke et tilfælde. Laptops og tablets er nemlig “bandlyst”. På Arrebo skal man komme hinanden ved og bruge tiden på nærvær og afslapning. Derfor kan man heller ikke betegne caféen på Nørrebro som en studie- eller arbejdsvenlig.

Arrebo blev åbnet af vennetrioen Lars, Cecilie og Mikkel, som savnede en café med value-for-money i nærheden af deres barndomshjem. Det blev til Arrebo, som i dag serverer morgenmad, bagværk, udsøgt kaffe og andre varme drikke samt kolde drikke som kvalitetsøl, -saft, -lemonade og -vin. Caféen er perfekt til dig, der enten har brug for en hurtig kop kaffe og croissant på vej til arbejdet, eller som elsker at nyde cafétid sammen med andre. Særligt kommer caféen til sin ret på lune sommerdage, når du kan sidde udenfor og nyde et godt glas hvidvin med stemningen fra det pulserende Nørrebro rundt om dig.

Adresse: Midgårdsgade 1, 2200 København N

E-mail: info@bryg1.com

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Arrebo (@arrebonorrebro) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Arrebo?

Den hyggelige café på Nørrebro serverer et udsøgt udvalg af økologiske specialiteter fra Ærø og en bundsolid kop kaffe. Man har samlet de bedste samarbejdspartnere for at sikre en høj value-for-money på både mad og drikke.

Nice to know om Arrebo:

Prisniveau
Lav
(Ca. 50-200 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Fredag 07:30-19:00
LørdagSøndag 09.00-19.00

Takeaway
Ja

Udeservering
Ja

Måltider
Morgenmad

Find vej til Arrebo

ingen bordbestilling

Sidecar – Morgenmad, brunch og asiatisk streetfood

Sidecar er et af de steder, du skal opleve på Nørrebro. Det er på én og samme tid både en café, et spisested og en cocktailbar. Det handler mest af alt om, hvilket tidspunkt på døgnet du besøger stedet. Sidecar tilbyder nemlig en lækker morgenmad i hverdagene, brunch i weekenden og asiatisk streetfood om aftenen.

Sidecars morgenmad er, som du kender den fra andre steder i København med de lækreste små retter fra scrambled eggs, bacon og ristede pølser til lakserillette, hummus og amerikanske pandekager. Forskellen er bare, at kvaliteten er helt i top hos Sidecar. I weekenderne bliver der også lukket op for brunchbuffetten, hvor personalet gør en solid indsats for hele tiden at have den fyldt godt op.

Endelig sker der noget specielt, når først mørket trænger sig på, og aftenen titter frem. Her overtager MaoBao nemlig lokalerne og tilbyder asiatiske tapas og japansk streetfood serveret med lækre cocktails.

Adresse: Skyttegade 5, 2200 København N

Telefon: 20999727

E-mail: info@sidecarnoerrebro.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Sidecar (@sidecar_noerrebro) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Sidecar?

Sidecar laver en fantastisk dejlig morgenmad og brunch, som du ikke går galt i byen med. Priser er helt i orden i forhold til kvalitet og mængde. Her går du glad og mæt fra bordet.

Nice to know om Sidecar:

Prisniveau
Middel
(Ca. 200-250 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag 08.00-16.00
Tirsdag-Onsdag 08.00-22.30
Torsdag 08.00-00.00
Fredag-Lørdag 09.00-00.30
Søndag 09.30-22.30

Takeaway
Nej

Udeservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Brunch

Find vej til Sidecar

Se menu
Bestil Bord

Heaps Good Café – Den australske café på Nørrebro

Heaps Good Café er en af de caféer på Nørrebro, som man bare har lyst til at besøge igen og igen. Fra Fensmarkgade syner caféen ellers ikke er særligt meget, men når du først er trådt ind, bliver du med det samme mødt af en hyggelig, intim atmosfære og en udsøgt sødlig duft. På menukortet findes et væld af spændende retter Fucking Fancy Eggs, Old School Wascator Burger og Sticky Date Pudding, der engang for alle fastslår, at man har betrådt et lille stykke af Australien midt på Nørrebro. Heaps Good Café på Nørrebro har dog den eneste ulempe, at stedets størrelse ikke helt matcher dets popularitet, hvorfor der til tider godt kan være ventetid, førend man bliver bordsat. Til gengæld er kvaliteten helt i top, og du vil med sikkerhed gå glad og mæt fra Heaps.

Adresse: Fensmarkgade 23, 2200 København

Kontaktoplysninger: Kontakt til caféen på Nørrebro foregår gennem deres Facebookside.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @heaps.good.cph on

⭐ Hvorfor skal du besøge Heaps Good Café?

På Heaps Good Café får du serveret australskinspireret mad i hyggelige omgivelser med friskt, hjemmebagt brød og sublim betjening. Husk at stille dig i kø, førend sulten bliver for stor. Det er al ventetiden værd!

Nice to know om Heaps Good Café:

Prisniveau
Middel
(Ca. 100-200 kr. pr. person)

Åbningstider
Tirsdag-Søndag 10.00-18.00

Takeaway
Nej

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost

Find vej til Heaps Good Café

Se menu
ingen bordbestilling

Bevar’s – Som at være derhjemme

Bevar’s er en af de caféer på Nørrebro, som du før eller siden bliver nødt til at prøve. Her serveres alle dagens måltider, kaffe, øl og vin, som alle er nøje udvalgte til den franske atmosfære. Indretningen minder mest af alt om en overdimensioneret spisestue med træstole og spiseborde. Som man kommer længere ind, finder man også små sofaer og lænestole i hyggekrogene, hvor både unge og ældre slænger sig i de bløde sæder.

Rettes blikket mod maden, er kvaliteten helt i top. Køkkenet er udpræget dansk med fransk inspiration. Derfor finder du både smørrebrød og lækkert bagværk på menuen. Om aftenen kan du prøve Bevar’s 3-retters, der indeholder dagens ret, en salat og en dessert. Det er simpelt, uden alt for mange valgmuligheder og det hele er hjemmelavet. Priserne holdes på et fornuftigt niveau, hvor alle kan være med, hvilket også gør Bevar’s til et populært valg i hverdage og weekender. Derfor kan det være en god idé at bestille et bord i forvejen.

Adresse: Ravnsborggade 10B, 2200 København N

Telefon: 50590993

E-mail: bevarsbar@gmail.com

 

View this post on Instagram

 

A post shared by bevarskbh (@bevarskbh) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Bevar’s?

Hos Bevar’s får du masser af kvalitet for pengene, uanset om du er på jagt efter en god kop kaffe eller et helt måltid.

Nice to know om Bevar’s:

Prisniveau
Middel
(Ca. 50-250 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag 09.00-23.00
Tirsdag-Onsdag 09.00-24.00
Torsdag 09.00-23.00
Fredag-Lørdag 09.00-03.00
Søndag 10.00-22.00

Takeaway
Ja

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Find vej til Bevar’s

Se menu
Bestil Bord

Café Sirius – Et godt valg for familien

Lige på grænsen ligger Café Sirius som en integreret del af Emaliehaven. Et boligbyggeri, der særligt er kendt for en moderne arkitektur og jalousifremkaldende altaner. Skønheden smitter af på Café Sirius, som har fået sig en hyggelig lomme på den store plads ud til Rentemestervej. Stemningen er afslappet, og indretningen efterlader et klart indtryk af, at alle er velkomne hos Café Sirius.

Modsat de mange smarte hipstercaféer går Café Sirius efter at tilbyde et bredt udvalg af retter til morgenmad, brunch, frokost og aftensmad. Derfor finder du foruden morgenmad og brunch både sandwich, burgere, salater, smørrebrød, pastaretter, mexicansk, kød, fisk og en børnemenu på menukortet. Det hele til rigtigt fornuftige priser, hvor alle kan være med.

Adresse: Rentemestervej 13, st., ​2400 København NV

Telefon: 35851072

E-mail: info@cafenordvest.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Cafe Sirius (@cafesirius) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Café Sirius?

Café Sirius tilbyder et klassisk, stort caféudvalg med alle de retter, du kender og elsker til en fornuftig pris.

Nice to know om Café Sirius:

Prisniveau
Lav
(Ca. 100-150 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Fredag 09.30-23.00
Lørdag 10.00-23.00
Søndag 10.00-22.00

Takeaway
Ja

Udendørsservering
Når vejret er til det.

Måltider
Morgenmad
Brunch
Frokost
Aftensmad

Find vej til Café Sirius

Se menu
Bestil Bord

Fovl – Et blandet menukort i Nordvest

Bevæger man sig nogle få hundrede meter nordvest fra grænsen til ydre Nørrebro, nærmere bestemt til Sneppevej 2, finder man en lille, hyggelig café. En café, der for mange Københavnere er blevet go-to stedet, når maven råber op, og man ikke helt ved, hvad man har lyst til. Stedet hedder Fovl, som refererer til de mange vejnavne i Nordvest, der er opkaldt efter fugle – for eksempel sneppen.

Indretningen ligner noget, der er taget direkte ud af Kødbyen på grund af de kvadratiske klinker på væggene, men trods alt med lidt mere varme og kant. Det skyldes måske særligt bardisken med flerfarvet sildebensparket, der giver indtrykket af pile, der vil føre én i modstridende retninger.

Fovl serverer alle dagens tre måltider og gør en dyd ud af at bruge lokale, økologiske ingredienser til alle deres retter. Det er muligvis også derfor, at menukortet ikke er uendeligt stort, men derimod indeholder 4-5 retter til henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad. Inspirationen til menukortet hentes fra alle verdens hjørne og er sæsonbetonet. Derfor skiftes retterne også løbende ud henover året.

Adresse: Sneppevej 2, 2400 København N

Telefon: 22436739

E-mail: fovl.nv@gmail.com

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Fovl (@fovl.nv) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Fovl?

Fovl har skabt et personligt og uformelt rum, hvor man kan nyde et godt måltid i behagelige omgivelser. Det er en café på Nørrebro, som både rummer vinylplader, flippermaskiner, pinball, poesiaftener og højtlæsning, og hvor det ikke er atypisk, at man ser indehaverne stå og sludre med stamgæsterne.

Nice to know om Fovl:

Prisniveau
Middel
(Ca. 100-200 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Torsdag 17.00-22.30
Fredag 17.00-00.30
Lørdag 09.00-00.00
Søndag 09.00-17.00

Takeaway
Nej

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost
Aftensmad

Find vej til Fovl

Se menu
Ingen Bordbestilling

Cafe 22 – Hyggelig café ud til søerne

Hvis du søger en café på Nørrebro, hvor mad, pris og beliggenhed skal gå op i en højere enhed, så bør du tage et nærmere kig på Café 22. Her serveres en klassisk cafémenu i Københavns flotteste omgivelser med udsigt over søerne i København og Dronning Louises Bro. De rustikke kælderlokaler indbyder til en behagelig, intim stemning i stearinlysenes skær. Er vejret til det, bør du dog helt bestemt bede om udeservering, hvor du kan nyde et dejligt måltid under de smukke kastanjetræer på Sortedam Dossering.

Menukortet indeholder alt, hvad hjertet begærer fra den klassiske cafémenu som sandwich, nachos, burgere, pasta- og wokretter, supper og tapas. Dertil tilbyder Café 22 herlig morgenmad og en brunchbuffet i weekenderne fra 09.00-15.30. Det er værd at bemærke, at caféen tilbyder et hav af forskellige rabatter til studerende, medlemmer af forbrugsforeningen, større selskaber og teatergængere fra Nørrebro Teater så husk at tjekke, om du kan få rabat på din mad.

Adresse: Sortedam Dossering 21, 2200 København N

Telefon: 35373827

E-mail: info@cafe22.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Cafe 22 (@cafe22cph) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Café 22?

På Café 22 kan du nyde en fantastisk udsigt over søerne og Dronning Louises Bro. Er du alligevel ude og gå en tur på en lun sommeraften, er det helt oplagt at svinge forbi til en kop kaffe, en fadøl eller en let anretning.

Nice to know om Café 22:

Prisniveau
Middel
(Ca. 100-200 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Tirsdag 11.45-22.00
Onsdag 11.00-22.00
Torsdag 11.00-22.30
Fredag 11.00-24.00
Lørdag 09.00-24.00​
Søndag 09.00-21:00

Takeaway
Ja

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Brunch
Frokost
Aftensmad

Find vej til Café 22

Se menu
Bestil Bord

Social Coffee Shop – Vegetarisk mad og god kaffe

Lige på kanten af Nørrebro ved Peblinge Sø finder du en lille, hyggelig café i kælderen på Peblinge Dossering 4. En intim og uhøjtidelig café, der tilbyder sunde, økologiske bowls, store salater og smørrebrød med et moderne tvist. Der er tydeligt hentet inspiration fra både de store asiatiske køkkener og det sydlige amerika, hvilket giver nogle smagssammensætninger, som ikke findes på enhver café i byen. Dertil er langt det meste vegetarisk, og der er flere glutenfrie, lactosefrie og veganske retter at vælge mellem. Maden serveres med sunde smoothies, friskbrygget kaffe eller kolde øl.

De friske råvarer og gode håndværk har to gange udløst en Berlingske AOK nominering i konkurrencen “Best cafe copenhagen”, hvor Social vandt i 2017. Ikke nok med at maden er sublim, er den også til at betale, og du behøver ikke at lægge meget mere end 100 kroner for at blive godt og grundigt mæt. Både før eller efter er det helt oplagt at kombinere besøget med en gåtur rundt om søerne eventuelt med en kaffe to-go.

Adresse: Nørrebrogade 63, 2200 København N

Telefon: 52406363

E-mail: info@falafelfactory.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Social – Coffeeshop & Food (@socialcoffeeshop) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Social Coffee Shop?

Fordi du leder efter en café på Nørrebro med sunde, vegetariske retter i byens midte. Bag disken står kompetente folk, der elsker at kæle for råvarerne og nørde kaffe.

Nice to know om Social Coffee Shop:

Prisniveau
Lav
(Ca. 50-150 kr. pr. person)

Åbningstider
Mandag-Fredag 08.00-18.00
Lørdag-Søndag 09.00-18.00

Takeaway
Ja

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Frokost

Find vej til Social Coffee Shop

Se menu
Ingen bordbestilling

Stefanos Mad & Kaffe – Design din egen brunch platte

Kender du Stefanos Pizza? Vidste du, at Stefanos også har en hyggelig brunchcafé ved navn Stefanos Mad & Kaffe? Hvis ikke, så er du uden tvivl gået glip af noget. På højrnet mellem Stefansgade og Husumgade finder du en hyggelig café med et utroligt simpelt menukort. På menuen er der i alt 16 småretter, som er inddelt i kategorierne i mejeri, kød & fisk, grønt og lækkerier. Heraf vælger du så 3, 5 eller 7 småretter afhængigt af din sult. Og så får du endda sidstnævnte til kun 179 kr! Der er ikke sparet på kvaliteten, og derfor er caféen også uhyggeligt populær blandt lokale, hvorfor ventetid kan forekomme.

Ventetiden er heldigvis slet ikke noget problem. Stefanos Mad & Kaffe er nemlig også en lille købmandsbutik med masser af specialiteter, som du kan lade dig friste af, mens du venter. Du kan for eksempel købe frisk frugt og grøntsager, oliven, fetaost, økologiske bolcher, chokolade, drikkevarer og en række andre eksotiske varer med hjem.

Adresse: Husumgade 50, 2200 København N

Telefon: 36906133

E-mail: gronnehjorne@hotmail.dk

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Stefanos MAD & KAFFE (@stefanosmadogkaffe) on

⭐ Hvorfor skal du besøge Stefanos Mad & Kaffe?

Hos Stefanos Mad & Kaffe er du sikret på en brunch af allerhøjeste kvalitet. Det simple menukort er dejlig overskueligt og alligevel stort nok til, at man bliver nødt til at komme igen for at prøve de andre små retter.

Nice to know om Stefanos Mad & Kaffe:

Prisniveau
Middel
(Ca. 100-200 kr. pr. person)

Åbningstider
Alle dage 08.00-20.00

Takeaway
Ja

Udendørsservering
Ja

Måltider
Morgenmad
Brunch

Find vej til Stefanos Mad & Kaffe

Ingen bordbestilling

Hvor godt kender du egentlig Nørrebro? Det multietniske brokvarter har mere at byde på, end man lige skulle tro. Vi har samlet alt det, du har brug for at vide, hvad enten du er lokal, tilflytter eller turist, i den store byguide til Nørrebro.