Jul på Nørrebro er noget helt særligt. Julen åbner vores øjne for vores kulturelle forskelligheder, men den viser os også, hvor stærkt et lokalsamfund vi egentlig har. For på Nørrebro er der plads til alle – uanset om du er født i Danmark eller i Tyrkiet. Og det er lige præcis derfor, at vi elsker Nørrebro!

 

Nørrebros unikke og sommetider skøre kultur, gør det ekstra spændende at gå på opdagelse i lokalmiljøet. Derfor er det oplagt at bruge julen på at besøge nogle af Nørrebros forskellige julearrangementer, som byder på noget for enhver Nørrebrosmag. Vi har samlet fire af Nørrebros bedste julearrangementer, så du og din familie kan komme i den helt rette julestemning.

Gospelsang fra New York

Nu har du chancen for at deltage i et af de mest unikke julearrangementer på Nørrebro. Bydelen får nemlig fint besøg af det anerkendte gospelkor The Harlem Spirit of Gospel Choir fra New York. De otte dygtige sangere i koret har optrådt med en perlerække af de største gospelkor i USA, og de har sunget med musikalske legender som Aretha Franklin, Diana Ross og Stevie Wonder.

Juleklip med genbrugsmaterialer

Tag ungerne med til et de hyggeligste julearrangementer på Nørrebro med masser af juleklip. Alle de tilgængelige materialer kommer fra genbrug, så I kan klippe-klistre med god samvittighed og få en masse personligt julepynt med hjem. Arrangementet er gratis, men det kræver tilmelding på kulturn.kk.dk. Så er jeres jul på Nørrebro skudt godt i gang!

En eventyrlig oplevelse for hele familien

Julearrangementer på Nørrebro oser af kultur! Især hvis du kigger forbi Nørrebro Teater, hvor de viser Charles Dickens’ klassiker ‘Et Juleeventyr’, som er fyldt med masser af julestemning. Det er en magisk, morsom og rørende historie om fællesskab og kærlighed med Mette Horn i hovedrollen.

Et julemarked spækket med kunst

Flid er en platform, der går efter at fremme kunsten i alle former, og nu er de klar med et julemarked på Nørrebro! Du finder alt fra illustrationer og fotografi til tekstildesign, smykkedesign og keramik. Det er et julearrangement, som du ikke vil gå glip af!