– et nyt crush, en indfødt og en langvarig forelskelse

Nørrebro er farverig, mangfoldig og fuld af kaos – på den skønne måde. Spørg bare vores Local Lovers (hvis du skulle være i tvivl). Mød her tre, der har hver deres kærlighedsaffære med Nørrebro – som de gerne deler med dig. De er alle vilde med, at bydelen er fuld af forskelligheder, men stadig rummer masser af lokal kærlighed – og det er netop det, der gør Nørrebro til et særligt sted, mener de.

Vores tre Local Lovers består af en nylig tilflytter, en indfødt nørrebroer og en, der blev forelsket i bydelen for 12 år siden. De bruger bydelen på hver sin måde, men fælles for dem er, at de elsker Nørrebro og den særlige ånd, du finder her.

Er du også Local Lover?

Elsker du Nørrebro lige så højt som os? Og er du stolt af at være en del af Københavns mest originale bydel? Du er en blandt mange, og uanset om du er ung eller gammel, tilflytter eller indfødt nørrebroer, bidrager du, som en Local Lover, til den særlige atmosfære, mangfoldighed og den farverige stemning, som du møder her på Nørrebro.

Spred budskabet på Instagram med #vielskernørrebro. Du kan læse meget mere om Local Lovers lige her.

—————

 Sergi Nicolas @serginicolas

Mød Local Lover nr. 16:

Sergi Nicolas, 33 år og oprindeligt fra Barcelona. Sergi lever af at skate og har boet på Nørrebro i fem måneder. Han flyttede hertil, fordi han mødte en pige på Nørrebro, men han er allerede blevet vild med kebabben, de lokale købmænd og den internationale vibe.

“In Nørrebro you can find food from almost every country. I especially love that I am living in the middle of ‘kebab-land’. It’s also cool that there are so many international people from all over the world. But at the same time you can find local shops where people get to know you. That is what makes it feel so homely.”

Sergi har allerede kåret sin yndlingsslikbutik, Nam Nam slik, som han tit lige må ind i, og så elsker han de grønne parker og selvfølgelig Nørrebros skatermiljø.

“Nørrebro is a great location for skating. There are so many cool skate spots in the streets. It’s a little bit rough but I love the atmosphere. And the people in the skate community are pretty cool. ”

Han mener, at Nørrebro er indbegrebet af Local Love, fordi vi i bydelen er virkelig gode til at hjælpe hinanden, og det giver hele Nørrebro en ‘friendly vibe’.

“If I should describe Nørrebro in three words it would be: great vibes, street art and cool skate spots.”

——————

Aida Sowe @aida.sowe

Mød Local Lover nr. 26:

Aida Sowe, 25 år, arbejder som model og bor på Nørrebro. Aida har boet i bydelen, siden hun var et år, og beskriver Nørrebro som en energibombe, som hun elsker højt.

“Jeg føler mig bare virkelig meget hjemme på Nørrebro og føler mig som en del af en gruppe. Det er her, jeg er vokset op, her min familie og venner er, og her jeg har gået i skole. Jeg elsker, at alle handler i den samme grønthandler og benytter sig af de samme tilbud, uanset hvor du kommer fra.”

Aida beskriver Nørrebro som kaotisk på den gode måde, og fremhæver Nørrebrogade for den vildeste energi.

“Her er der altid gang i den, fordi der er lys og mange forskellige mennesker. Men det skønne er, at der er plads til os alle sammen. Her er kærlighed og nysgerrighed over for hinanden, og så støtter vi op om hinanden. Det er superfedt og virkelig essensen af Local Love for mig.”

Aida har svært ved kun at beskrive Nørrebro med tre ord eller kun nævne et favoritsted. Hun elsker nemlig både Den røde plads, skaterparken, cykelstien, Nørrebroparken og Nørrebrogade…

“Men hvis jeg skulle beskrive Nørrebro med tre ord, vil det være kærlighed, kultur og mangfoldighed.”

—————————–

 Trine Staberg Petersen @trinesblend

Mød Local Lover nr. 32:

Trine Staberg Pedersen, 39 år, gift med Søren og mor til Alfred, Selma og Kalle Emil.Trine er tidligere patientvejleder, men lever nu af at være blogger og influencer. Hun har boet på Nørrebro i 12 år, tre år uden børn og ni år med. Hun tager ofte billeder af de smukke gamle facader og Den røde plads, som er fuld af skævheder.

“Jeg elsker Nørrebro, fordi den er så spraglet og mangfoldig. Her er plads til alle. I den lille by hvor jeg kommer fra, stikker du hurtigt ud. Det gør du ikke her. Her er det lige meget, hvordan du ser ud.”

Trine er vild med bydelens mange grønne parker, de fine gader og tusind pizzariaer.

“Nørrebro har bare det hele, specielt når du har børn. Mine børn elsker de mange legepladser og ByOasen i Møllegade, der er en lukket park med dyr, hvor alle kan komme forbi. Mit favoritsted er nok Assistens Kirkegård, hvor jeg har brugt rigtig meget tid på mine tre barsler.”

Trine elsker samtidig, at byen er fuld af fine lokale butikker, som nørrebroerne bakker op om og støtter. Det er med til at give den helt særlige Local Love-stemning.

“Hvis jeg skulle beskrive Nørrebro med tre ord, vil det helt klart være mangfoldighed, kærlighed og kultur.”

Se den tilhørende YouTube-video her.