Mangler du at finde den helt perfekte julegave? Bliv inspireret til personlige julegaver – der ikke sprænger budgettet. Jana fra Nordvest elsker at finde på den helt rigtige julegave og mener, at julen ikke bare handler om, hvem der får de største gaver, men om at finde lige præcis dét, som modtageren af gaven vil blive super glad for.


Gaveidé 1: Personlig kalender med oplevelser

Hvem passer gaven til?

Du kan lave denne gave til alle, fordi du selv skriver oplevelserne ind og kan tilpasse dem til modtageren.

Sådan gør du

I kalenderen finder du nogle datoer i løbet af året, hvor du skriver, hvad du gerne vil lave sammen med modtageren af gaven. Kun fantasien sætter grænser – men tænk over, hvad du tror, modtageren af gaven godt kunne tænke sig at lave sammen med dig. Måske en tur i biografen, til en koncert eller en gåtur i en park til sommer? Du kan nemt tilpasse oplevelserne til dit budget. Husk at det handler om at tilbringe tid sammen og have en hyggelige oplevelse.

Shoppeliste:

Kalender for 2018, Bog&Idé
Post-it sedler, Bog&Idé
Gavepapir, Bog&Idé
Gavebånd og pynt, Søstrene Grene


Gaveidé 2 : Wellness og selvforkælelse

Hvem passer gaven til?

Du har helt sikkert en i din familie eller vennekreds, der ikke er så god til at forkæle sig selv. Så gaven kan gives til alle, som du tror, vil blive glade for en tiltrængt pause i hverdagen.

Sådan gør du

Her handler det om at finde nogle lækre ting, som modtageren af gaven kan bruge til en times lækker selvforkælelse.

Shoppeliste:

Hyggesokker, Socks&More
Duftlys, Imerco
Læbepomade, Normal
Ansigtsmaske, Normal
Ingefærshot, Normal
Ansigtsserum, Normal
Æske, Søstrene Grene
Gavepapir, Bog&Idé
Gavebånd og pynt, Søstrene Grene


Gaveidé 3: Gourmet grillpakke til madelskeren

Hvem passer gaven til?

Grill-pakken er god til manden i familien med du kan tilpasse indholdet i gourmet-pakken til, hvad din modtager godt kan lide at lave i køkkenet. Måske har du en veninde, der elsker at bage kager – så kan du selv sammensætte den perfekte bage-pakke.

Sådan gør du

Vælg de lækreste småting til køkkenet, så modtageren af gaven har remedierne i orden til at lave lækker mad. Find en flot skål, som du kan samle gaven i – som også kan bruges bagefter. Måske er du så heldig, at modtageren inviterer dig til en lækker middag!

Shoppeliste:

Skål, Søstrene Grene
Pensel, Søstrene Grene
Peber, Normal
Salt, Normal
Olie, Søstrene Grene
Glasflaske, Søstrene Grene
Gavemærke, Søstrene Grene
Gavepapir, Bog&Idé
Gavebånd og pynt, Søstrene Grene