Mmm, den friske, naturlige duft af krydderurter, syrlige frugter eller nyklippede blomster. Sådan vil vi gerne mødes, når vi går ind ad døren – uanset om det er hos os selv, eller når vi er på besøg. Og det er faktisk slet ikke så svært at få et velduftende hjem…. We give you: DIY-duftpinde!

Du kan finde tonsvis af skønne duftpinde i butikkerne, men du kan også sagtens lave dem selv. Det er let, og du sikrer, at duften er helt naturlig, uden kunstige ingredienser – og at den er præcis, som du allerbedst kan lide den. Det tager kun 5 minutter og består udelukkende af dine naturlige favorit-ingredienser.

Det eneste du skal du bruge:

  • Tynde træpinde (de klassiske træ-grillspyd fungerer glimrende)
  • Mandelolie eller en duftneutral olie
  • Dine yndlingskrydderurter (eukalyptus eller basilikum er et sikkert hit)
  • Citrusfrugter
  • En lille glasflaske med tynd hals

Sådan gør du:

  1. Hæld mandelolien i glasflasken, og tilføj krydderurter samt revet citrusskal.
  2. Skær pindene til, så de får den rette længde.
  3. Sæt nu pindene ned i flasken, og rør godt rundt, hvorefter du lader det trække i et døgns tid.
  4. Derefter er det bare at vende pindene om, så dine nye DIY-duftpinde kan forvandle dit hjem til en velduftende oase.

Tip!

Æteriske olier er et velduftende alternativ til krydderurter eller citrusfrugter. Tilsæt 40-50 dråber.

 

Bambusspyd fra Blue Mountain, SILVAN, 19,95

Mandelolie fra Natur Drogeriet, MATAS, 119,95 kr. for 500 ml

Glasflaske, SØSTRENE GRENE, 11,48 kr.

Glasflaske fra Day, KØKKEN & HJEM, 12 kr.

Du kan også vælge den ultranemme og hurtige løsning og købe dine færdige duftpinde i Nørrebro Bycenter. Det eneste, du skal gøre, er at beslutte om dit hjem skal dufte af friske roser, nyvasket sengetøj eller måske noget helt tredje?

Duftpinde “Blackberry lime” fra De Luxe, IMERCO, 149 kr.

Duftpinde “Amber Balsam” fra De Luxe, IMERCO, 149 kr.

Duftpinde fra Ipuro, SILVAN, 69,95 kr.

Duftpinde fra Aroma Di Rogito, NORMAL, 12 kr.