Få solsikkesnoren gratis i Nørrebro Bycenter
Nogle handicap kan ikke ses!
I Nørrebro Bycenter ønsker vi at give alle en god og tryg shopping oplevelse. Derfor uddeler vi gratis solsikkesnoren til alle, som har et usynligt handicap, og derfor har brug for ekstra tid, hjælp eller tålmodighed fra vores medarbejdere eller fra de andre kunder.
Hvor kan jeg få udleveret solsikkesnoren?
Vi udleverer Solsikkesnoren helt gratis til alle som har et usynligt handicap.
Du kan hente din Solsikkesnor i Bog & Idé.
Vi ønsker at tilbyde en god shoppingoplevelse for personer med usynlige handicap
For personer med usynlige handicap, som ADHD, angst, hjerneskade, Parkinson, kroniske smerter, epilepsi, PTSD, autisme, alzheimers mv., kan det være psykisk belastende at være i nye omgivelser med mange mennesker, lyde, lys og lugte, specielt hvis man nemt overvældes af sanseindtryk. Det kan være ekstra svært, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse.
Derfor er Nørrebro Bycenter med i Solsikkeprogrammet!
Information og træning til medarbejdere i centret
Udover at tilbyde Solsikkeprogrammets træningsvideoer til alle medarbejdere og butiksansatte i centret, laver Nørrebro Bycenter også en kommunikationskampagne, der skal skabe kendskab til og synlighed for personer med usynlige handicap og de udfordringer, der kan følge med.
Lær mere om Solsikken her
Besøg Solsikkeprogrammets hjemmeside på hdsunflower.com eller følg Solsikkeprogrammet på Facebook, Instagram eller LinkedIn, hvis du ønsker at vide mere om Solsikken og usynlige handicap.