Få inspiration til sund mad
Gurkemeje, gule grøntsager og golden latte. Gå all-in på solens nuancer i køkkenet, og fyr op under dit forårshumør. Vi har to gode bud på hvordan!
Miks en buddha bowl
En buddha bowl består af varme og kolde, sprøde og bløde ingredienser, som smager godt og mætter. Så fyld en bowl til randen med dine yndlingsgrøntsager, kikærter, rødbedepuré, og hvad du har af fuldkorn i køkkenet. Det er både ret sundt og ret pænt.
Nedenunder vil vi give en opskrift for, hvordan du kan lave en lækker Buddha Bowl. Husk du altid kan tilføje eller fjerne grøntsager og ingredienser. Buddha Bowl’en er altid en sikker vinder, da den ligesom en Bagel, kan laves på 1000 forskellige måder, så selv den mest kræsne kan være med.
Ingredienser i bowl’en:
- 1 sød kartoffel
- Med 1 spsk. olie, 1 tsk. salt og 1 tsk. paprika
- 1 dåse kikærter
- Med 2 spsk. lys tahin, 1 tsk. salt og 1 tsk. paprika
- 1 avocado
- Toppet med sesam
- 100g grønkål
- Med 1 spsk. olie, 1 tsk. salt og peber
- 50g fetaost
- 10 stk. cherrytomater (alt efter størrelse)
Dressing:
- 0,5 fed hvidløg
- 0,5 dl vand
- 3 spsk. lys tahin
- 1 spsk. citronsaft
- Smag til med salt og peber
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Dræn kikærterne for vand og bland dem sammen med tahin, paprika og salt. De ligges derefter på en bageplade
- Skær nu den søde kartoffel i tern og vend i olie, paprika og salt. De ligges derefter på bagepladen ved siden af kikærterne
- Bag i ovnen i 15min
- Rengør nu grønkål og skær det i mindre stykker. Gnid godt med olie, salt og peber over.
- Skær cherrytomaterne og advocadoen – husk sesam på advocadoen
- Bland din dressing sammen og anret alle ingredienserne i en bowl.
- Server med dressing på toppen
Nyd en gylden latte
En gylden latte er en booster for dit immunforsvar. Kombinationen af gurkemeje og peber øger optagelsen af næringsstoffer som hjælper på immunforsvaret.
Drikken er spækket med antioxidanter, som hjælper din krop med at bekæmpe skadelige stoffer og holder din krop sund og rask. Det siges endda at antioxidanten i Gurkemeje kan virke hæmmende på visse kræfttyper, virke antiinflammatorisk og lindre gigtsmerter.
Udover de helbredsmæssige fordele, så smager en Gylden Latte fantastisk. De milde krydderier og den søde varme, som drikken giver, behager smagsløgene. Det er et must at prøve den lækre Gyldne Latte, så tjek vores opskrift ud nedenfor.
Lav din egen:
- 4 dl mandelmælk eller anden mælk
- 1 tsk. gurkemejepulver
- 1 spsk. sirup
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 knivspids peber
- lidt revet ingefær
Rør ingredienserne sammen, varm blandingen op i en gryde, og hæld drikken gennem en si. Så er din gyldne latte klar til servering.