DIY: Forvandl et bildæk til den fineste puf
Upcycle et gammelt dæk, som alligevel har udtjent sin pligt, og brug det til at lave en cool puf til din stue. Se her, hvordan du gør.
En puf er nærmest blevet et must i indretningen. Den runde form er perfekt i stuen som tilbehør til lænestolen, hvis du lige skal hvile benene, eller som dekorativ bord og ekstra siddeplads, når du får gæster.
Bliv inspireret til at lave din egen cool puf til stuen her, der både er billig og bæredygtigt. Du kan nemlig, med få trin, upcycle et gammelt dæk, som ikke kan bruges mere, og forvandle dækket til en fin, rund puf af reb.
Se hvordan du laver en puf af reb på YouTube her
Sådan laver du en puf af bildæk og reb
Du skal ikke bruge mange remedier til at lave din puf, og har du en limpistol, er du allerede godt på vej. Rebet finder du nemlig i Silvan sammen med træpladen og stiksaven, som du kan leje. Med forsikring koster leje af stiksaven 96,80 kr. for 4 timer, 121 kr. for 1 dag og 181,50 kr. for en hel weekend. Uden forsikring koster det lidt mindre. Depositum for leje er 600 kr.
Dækket kan du være heldig at finde hos familiemedlemmer, der har skiftet til vinterdæk. Kender du ikke nogen, der har et gammelt bildæk liggende, kan du også finde dæk hos bilophuggere, mekaniker eller i dækcentre, ofte gratis.
Tip! Kig i restlageret ved Silvans savværk efter træplader, eller spørg i savværket. Måske er du heldig at de har noget træ til overs, du kan få gratis.
Det skal du gøre:
- Start med at skære træpladen ud. Det gør du ved at lægge dækket på træpladsen og tegne rundt i kanten, så du har den rigtige størrelse. Skær herefter cirklen ud med stiksaven.
- Lim træpladen fast på dækket med limpistolen.
- Lim rebet fast. Start fra midten og rul ud af. Husk at lime godt fast, når du starter. Lim herefter rebet fast, mens du snor det, så det til sidste fylder hele pladen.
- Vend dækket om, og fortsæt med at lime rebet fast, så du til sidst har både top og sider dækket af reb. Bunden bedøver ikke dækkes.
- Vend puffen om igen, så er den klar til brug!
Det skal du bruge:
- Et bildæk
- Stiksav
- Reb
- Limpistol
- Træplade
Tip Vil du læse mere om genbrug på Nørrebro? Du finder et overblik over nogle af Nørrebros bedste genbrugsbutikker her.