Baba: Bringer fædres ressourcer i spil
Baba er et frivillig fællesskab og er en del af Fonden for Socialt Ansvar, der styrker fædre, særligt med etnisk minoritetsbaggrund, så de bliver ressourcepersoner - både i familien og i lokalområdet.
Mød Adeel Naseem fra Baba
I videoen kan du møde Adeel Naseem fra Baba på Nørrebro.
Vi tror på, at fædre kan og vil det bedste for deres børn. Hos Baba arbejder vi på at styrke farrollen, vi arbejder på at styrke fædresamarbejdet med de fagpersoner, som har med børn at gøre og så arbejder vi på at engagere og inspirere andre fædre i vores lokalområde. Vi har blandt andet vores bogklub, hvor vi første lørdag i måneden læser op på Nørrebro Biblioktek og så har vi vores peer-to-peer samtaler, hvor vi snakker med andre fædre, om de udfordringer og problemer man kan have som far.
- Adeel Naseem, Baba Nørrebro
Vil du være frivillig i Baba? Læs mere på socialtansvar.dk/baba