Til Vægs: ”Nørrebro har meget mod og mange visioner”
Platformen Til Vægs bruger kunst til at understøtte samvær og naboskab omkring boligblokkene på Lundtoftegade – og samtidig komme fordomme om Nørrebro-kvarteret til livs.
I Lundtoftegades boligblokke bor der ikke ’kun’ omkring 1.500 mennesker. De store lejlighedskomplekser på Ydre Nørrebro huser også kunstværker inden i og uden på bygningerne til glæde for både beboere og forbipasserende.
Til Vægs er navnet på platformen, der i otte år har arbejdet for kunst i det offentlige rum og sociale byrumsløsninger omkring bygningerne på Lundtoftegade.
Kunstprojektet startede med at rykke ind på de skærme, som allerede var sat op uden på boligblokkene, oprindeligt med et informativt mål for øje. Senere har Til Vægs også opsat to store bannere på bygningerne og anlagt en permahave. Samtidig er de i gang med at udsmykke boligernes høje parterre-gange med kunst – valgt og betalt af beboerne selv.
Formålet med Til Vægs er blandt andet at ændre på omverdens narrativ om beboerne i området, der tidligere var at finde på det, man kaldte ’ghettolisten’. Det fortæller billedkunstner og boligsocialmedarbejder i NørrebroByggerne Mette Nisgaard Larsen, som er med til at drive Til Vægs, og Bo Andresen, der selv bor på Lundtoftegade og tager del i beboerinddragelsen.
Du kan høre mere om Til Vægs på vores YouTubeside her.
Bringer kunsten ind i folks liv
Hvad vil I gerne opnå med Til Vægs?
Mette: ”Vi syntes, det var spændende at se, hvad der ville ske, hvis man gjorde et helt alment boligområde til en motor for kunst. Hvis samtidskunst pludselig kunne ses ude i byen i stedet for i en kunsthal eller på et museum. Noget af det fineste er den kunst, som også eksisterer i det levede liv”.
”Vi fik ideen til at ’kuppe’ de eksisterende redskaber og så se, hvad der ville ske med kunsten, men også se, hvad der ville ske med området og omtalen af området, hvis Lundtoftegade blev et sted, man tog til for at se fin samtidskunst”.
”Vi ville også gerne forsøge at bruge kunst til at understøtte naboskab, samvær og et socialt løfte. Sammen med Bo, som bor her, forsøger vi at arbejde med kunst på en måde, som man kunne kalde demokratisk kuratering. Altså hvor folk udefra ikke skal sidde og bestemme det hele, men hvor beboerne selv har noget at skulle sige, i forhold til hvad der bliver vist i deres område”.
Bo: ”I stedet for at prøve at bringe folk ud til kunsten, så bringer vi kunsten ind i folks liv. Vi holder opgangsmøder, hvor vi banker på samtlige døre og siger: ’Det er nu, du kan få indflydelse på, hvilken kunst der skal være i din opgang’. Vi håber på at gøre folk stolte af at bo her”.
Har ændret omtalen i området
Hvilken forskel har Til Vægs-projektet gjort?
Mette: ”Da vi startede, var der én, som sagde til os: ‘Endelig får vi også et overskudprojekt’. Vi kørte for eksempel et stort kunstprojekt, der hed ’Helbredelsen’, som blev omtalt i Deadline. Lundtoftegade er også blevet anmeldt i Politikens kunstsektion og altså omtalt for kunst i stedet for alle de fordomme, der hersker imod folk, som bor i 60'er-byggerier”.
”Hvis der er noget, det her område ikke er, så er det ressourceløst. Almene boligområder er faktisk den eneste boform, der tager et socialt ansvar og sikrer et socialt løft. Det er præmissen her, at man løfter i fællesskab”.
Nørrebro har mod og visioner
Hvad gør Nørrebro til noget særligt?
Bo: ”Jeg har boet på Nørrebro i 40 år, så jeg har været førstehåndsvidne til den kæmpe forandring, som Nørrebro har været igennem – fra at være et meget nedslidt arbejderkvarter med mange industribygninger til at være et meget ungt område”.
”Det giver en kæmpe dynamik, at der er så mange unge. Det er jo de unge, der er mere kreative end de ældre, ikke? Det oplever man specielt om sommeren. Der sker bare så meget”.
Mette: ”Nørrebro er et af de venligste, varmeste og rareste områder, jeg overhovedet kan komme i tanke om. Jeg elsker Nørrebro og den mangfoldighed, der er her. Det er også et område med meget mod og mange visioner”.
”Det er for eksempel sejt, at vi her i Lundtoftegade har en beboerbestyrelse, der tør bruge kunsten som aktivt redskab og sætte 600-800 kvadratmeter af til en kæmpe permahave i stedet for en flad græsplæne. De træffer nogle valg, som både sætter sit præg på bydelen og på landsdækkende politik i forhold til sammenhængskraft og byrumsløsninger”.