Mød tre ildsjæle, der deler vores kærlighed til Nørrebro

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi elsker Nørrebro. Vi elsker historien, mangfoldigheden og de mange forskellige kulturer. Vi elsker den sprudlende kreativitet og maden fra alle verdenskøkkenerne. Vi elsker, at der er plads til alle og enhver. Og vi elsker, at selvom vi er forskellige, så er der stadig en fælles kærlighed til vores lokalområde. 

Vi har mødt tre ildsjæle, som deler den kærlighed med os. Som hylder Nørrebros forskelligheder og evnen til at omfavne alle. Som mener, at alt hvad man behøver, findes her på vores lille plet. Og som får en følelse af at være hjemme, når de krydser Dronnings Louises Bro. 

Mød Laura Drasbæk, der kombinerer sit arbejde som skuespiller med hendes nye passion for keramik. Laura er indfødt Nørrebrogenser og har boet her hele sit liv. Her har hun alt, hvad hun behøver og bevæger sig næsten kun i en radius af 500 meter fra sig hjem – medmindre hun selvfølgelig har et skuespillerjob hun skal til. 

 

Stig Bomholt har åbnet Repair Café Nørrebro, som for tiden holder til i Støberiet. Han vil gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen og lære Nørrebrogenserne, hvordan man får glæde af sine ting i så lang tid som mulig. Stig er fortaler for fællesskab og frivillighed, og synes, at alle bør mærke glæden ved at hjælpe andre mennesker.

 

Skolelæreren Trine Brunsvig inspirerer hendes følgere på Instagram med farverig boligindretning, kunst og kultur. Hendes lejlighed i Nordvest er i konstant udvikling, hvor tingene ofte bliver flyttet rundt på, og farverne på væggene aldrig er de samme hele året rundt. Inspirationen finder hun i lokalområdet, hvor der altid er plads til farver, det skæve og masser af forskellighed.