Vi bor småt på Nørrebro og i Nordvest, så derfor skal du være kreativ, når du indretter dit hjem! Boligstylisten Manne laver her en makeover i sit soveværelse og viser, hvordan du kan udnytte pladsen bedst muligt og samtidig indrette med masser af personlighed.

Manne er 30 år, bor lige på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest og elsker boligindretning. Især at indrette kreativt, så pladsen i de små hjem bliver optimeret og får en farverig og original stil.

Alle materialerne, som Manne bruger i videoen, er shoppet hos Silvan i Nørrebro Bycenter. Dér kan du få vejledning til, hvilke farver og typer af maling, der er de helt rigtige til netop dit gør-det-selv-projekt. Reolen, vaserne, nips og lampen på skrivebordet er fra Søstrene Grene i Nørrebro Bycenter, hvor du på budget kan finde mange fede ting, der giver dig en personlig stil i hjemmet.


Mannes indkøbsliste til makeoveren

SILVAN

  • Træplader til vindueskarm/skrivebord og sengebord
  • Vægmaling (beige)
  • Gulvmaling (grå)
  • Træmaling til paneler og dør (hvid)
  • Træ-grunder til vindueskarm/skrivebord og sengebord
  • Træmaling til vindueskarm/skrivebord og sengebord (orange)
  • Træmaling til sengerammen (blå)
  • Malerruller, pensler, afdækningstape og –plastic

Læs mere om Silvan i Nørrebro Bycenter her.

 

SØSTRENE GRENE

  • Lampe til skrivebordet
  • Vaser og fad til skrivebordet
  • Metalreol
  • Kasser til reolen

Læs mere om Søstrene Grene i Nørrebro Bycenter her.

 


Gør dit hjem mere personligt

Det er ofte det personlige ved indretningen, der kan være svær. Gør-det-selv projekter kan være én måde at skabe et mere personligt udtryk på i hjemmet. Trænger væggen blot til en ny farve, så se her hvordan en væg kan få et råt look med en enkel teknik.

Her kan du læse Nørrebro Bycenters interview med Manna fra tv-programmet ’Nybyggerne’:

 

Vi har set dig og din ekskæreste i tv-programmet ’Nybyggerne’. Hvorfor meldte I jer til?

Det var min ekskæreste, som havde set et opslag et sted, om at der var audition til den nye sæson. Han vendte det med mig og jeg var klar på et byggeeventyr. Vi har begge lidt ild i røven, så det var naturligt for os, at kaste os ud i det. Som henholdsvis arkitekt og designer, var det derudover også meget relevant. Vi bruger en del tid på hjem og indretning i forvejen, så vi tog den bare lige skridtet videre og indrettede et helt hus.

 

Hvad er dit bedste råd til at komme godt i gang med et gør-det-selv projekt?

For guds skyld hav tålmodighed. Jeg er en klaphat til det selv, og min ekskæreste har måtte være lidt efter mig tit, da jeg hellere bare ville i gang. Men dæk nu af INDEN du går i gang med at male, eller research på hvordan den oliebehandling rent faktisk ser ud, når den tørrer. Hvis du godt kan finde ud af det, så er det bare at gøre noget ved dine idéer. Husk at det altid kan laves om igen, så vær modig og tag ja-hatten på.

 

Ringer dine venner efter dig, når de skal bruge en handyman?

Ja, nogle gange. Og så går turen til Silvan i Nørrebro Bycenter for at finde de nødvendige materialer og redskaber. Andre gange er det indretning, som jeg bliver spurgt om hjælp til og det er heldigvis ikke lige så omfattende.

 

Hvilket projekt er du mest stolt af?

Der er mange projekter, som jeg er stolt af. Men det må helt klart være hele huset, vi indrettede i ‘Nybyggerne’. Det blev simpelthen så lækkert og jeg synes, vi er så seje, at vi gjorde det.

 

Er du nogensinde kommet til skade under et byggeprojekt?

Nej, det er jeg heldigvis ikke. Men det kan være hårdt mentalt, når man laver større projekter.

 

Hvor finder du inspiration henne?

Jeg kan bruge rigtig mange timer på Pinterest og Google, nogle gange bruger jeg også Instagram.

 

Svampeteknik á la Manne til kreativ boligindretning

Det giver altid et frisk pust til hjemmet, når du maler en enkelt væg i en helt anden farve end de andre. Dette har Manne også en helt særlig teknik til. Lav din egen væg med svampeteknik á la Manne, se hvordan på side 10-11 her.

 

Masser af inspiration hos Bog & Idé

Find fine inspirationsbøger i Nørrebro Bycenters Bog & idé, fyldt med kreative idéer til store som små projekter, der kan hjælpe dig med at gøre din indretning helt personlig. Kast dig ud i DIY-verdenen.