8 gode gaveidéer til mors dag
Alle mødre fortjener at blive hyldet på mors dag. Men hvad skal du give din mor for at fortælle, at hun er noget helt særligt? Kig med her, hvor vi kommer med otte geniale gaveidéer til den bedste mor i verden, og husk: Det er tanken, der tæller.
1. Smukke blomster i en fin vase
En smuk buket blomster er en sikker klassiker til mors dag. Men hvad med at gøre den endnu mere speciel ved at give blomsterne i en fin vase? På den måde får hun både en smuk buket, som hun kan nyde lige nu, men også en flot vase, som kan pryde hjemmet mange år fremover.
Hos både Søstrene Grene og Imerco finder du masser af fine vaser, som du kan give en smuk buket blomster i.
2. Lav din egen gave
Der er ingen tvivl om, at vi elsker DIY her på Nørrebro. Det er både hyggeligt at lave og super personligt, så hvorfor ikke give din mor en hjemmelavet mors dag-gave? Lav et personligt kort, et kreativt billede, en smuk buket af papirblomster eller noget helt fjerde.
Find materialer i Søstrene Grene, Bog og Idé og Silvan, og få masser af inspiration til dit næste DIY-projekt her.
3. Giv forkælelse i gave
Forkæl din mor lidt ekstra med et gavekort til en skøn oplevelse, hvor hun bliver nusset om, præcis som hun fortjener. Så har hun noget skønt at se frem til, efter du har forkælet hende med masser af kærlighed på mors dag.
Med et gavekort til Beauty Care kan din mor nyde en afslappende massage, smukke, nye negle eller få lagt en flot make-up.
4. En god bog til en god mor
En god bog går man aldrig galt i byen med – heller ikke når det gælder gaven til mor. Giv hende en god roman, en inspirerende kogebog eller en smuk coffee table book til at pryde i hjemmet. Så tænker hun på dig, hver gang hun åbner den.
I Bog & Idé står de klar til at hjælpe med at finde den helt rigtige bog til din mor.
5. Arrangér en hyggelig hjemmespa-dag
Overrask din mor med en skøn hjemmespa-dag i selskab med dig. Invitér på en forkælende spa-oplevelse med skønne duftpinde, en god scrub, plejende ansigtsmasker og masser af hygge. Det er både godt for kroppen og sindet, og det er den perfekte anledning til kvalitetstid med mor.
Find skønne produkter til jeres hjemmespa i Matas og Normal.
6. Gåtur og gode sneakers
Elsker din mor gode gåture i det dejlige forårsvejr? Så giv hende et par friske sneakers i mors dag-gave, og invitér hende ud på en lang gåtur i forårssolen. Pak rygsækken med snacks og saftevand, og nyd gode snakke, frisk luft og kvalitetstid med mor.
Deichmann har gode sko til gåturen i alle prisklasser, uanset om du er til sporty sneakers eller friske forårssko.
7. Smarte solbriller
Mors dag falder midt i foråret, hvor solen endelig er begyndt at varme efter en lang og kold vinter. Derfor er det oplagt at give et par flotte solbriller til din mor i mors dag-gave, så hun er klar til den skarpe forårssol og sommeren, der venter lige om hjørnet.
Hos Thiele kan du finde masser af smarte solbriller til foråret. Vælg et par gode kvalitetsbriller, så de holder i mange år.
8. Bløde pakker
Forår betyder ny sæson – og det gør de bløde pakker med nyt tøj endnu mere spændende. Gå på opdagelse efter den perfekte gave til mor blandt butikkernes nyeste styles til forårets solskin og sommerens fester.
Find forårets hotteste styles i Noya Copenhagen, Only og Vero Moda.